Menu

2014

Serie 3 (For sidste gang!): Purhus IF - Helsted Fremad, lørdag d. 1 november kl. 13.30


Så lykkedes det os endeligt at rykke op i serie 2! Vi havde desværre fået at vide inden kampen i Valsgaard, at Sabur havde trukket sig og vi derfor var rykket op. Vi var heldigvis i stand til at vinde kampen, så vi selv fik følelsen af at have afgjort det, på trods af en noget skidt indledning på kampen. Vi kom bagud 1-0 da fokus ikke var den rette, men efter 1-0 tog vi over og kampen endte ganske fortjent 4-2. Nu er vi kommet til sidste kamp i serie 3 i forhåbentlig meget lang tid. Vi skal spille mod Purhus og vil slutte godt af turneringen godt af, så kom og støt os!

Det skal også nævnes at klubbens serie 4 hold spiller på hjemmebane kl. 14 samme lørdag mod Romalt, og skal bruge point for at være helt sikre på at redde sig. Så hvis bilen har brug for pause lørdag og i ikke kommer til Purhus, så tag ned på klubbens kunstgræsbane og giv støtte til serie 4.

 

Til sidst vil jeg gerne sige tak for den rigtig flotte opbakning der har været på hjemmebane denne sæson, og ekstra stor tak til dem som har støttet os på udebane også! Det er vi rigtig glade for.

 

Ha' en god jul og nytår når vi kommer der til, og så ses vi i serie 2 i foråret! :)

 

Hilsen Kasper
 


Serie 3: Valsgaard - Helsted Fremad, Lørdag d. 18/10 kl. 14.00
 

Ovenstående dato bliver forhåbentlig den hvor Helsted Fremad for første gang i klubbens historie sikrer sig oprykning til serie 2. Vi kunne allerede forrige weekend sikre oprykningen. Selvom om vi gjorde vores del af arbejdet ved at sikre en 5-0 sejr over Kristrup formåede Sabur ikke at drille Purhus, og oprykningen blev udskudt. Vi kan nu selv afgøre det i tredje sidste runde med en sejr på udebane mod Valsgaard. Valsgaard har leveret en flot sæson og var indtil for 2 runder siden også en mulig oprykker. De er fightere uden lige og har et par store spillere som kan gøre ondt på os, så vi skal være fokuserede og forberedte på det.

Vi har ikke i sinde at lade oprykningen glide ud af hænderne på os, og vil sikre den allerede på lørdag så der ikke bliver tvivl.

Vi beder derfor alle om at køre nordpå for at give os støtte, den betyder nemlig rigtig meget.

Håber vi ses kl. 14 i Valsgaard, til en kamp der forhåbentlig går over i klubbens histore :)

 

Hilsen Kasper 
 


Serie 3: Helsted Fremad - Kristrup Boldklub, Lørdag d. 11/10 kl. 13.00
 

Oprykningen er nær. Vi slog i søndags FSI på udebane i en overbevisende 3-0. Vi dominerede den første time hvor efter vi desværre faldt i niveau da kampen var afgjort. I kampen første time skabte vi mange store chancer udover de 3 mål, forhindrede samtidig FSI i at skabe chancer og havde langt størstedelen af boldbesiddelsen.
Vi er derfor meget tæt på oprykningen. Med en sejr over Kristrup i lørdagens kamp kan vi rykke op, hvis Purhus smider point mod Sabur. Vi vil derfor gøre alt hvad vi kan for at ligge maksimalt pres på Purhus ved at vinde kampen mod Kristrup, så vi kan sikre oprykningen lørdag.
Der er 4 kampe tilbage, så vil i være med til at se klubben rykke op i serie 2 for første gang nogensinde så kom og støt os i de sidste kamp startende med kampen på lørdag :)
Hilsen Kasper
 


Serie 3: FSI - Helsted Fremad, Søndag d. 5/10 kl. 15.00
 

Vi kommer tættere på. I weekenden fik vi revanche mod 1337 som var det eneste hold der indtil nu havde taget point fra os. Vi vandt 4-1 og samtidigt smed både Valsgaard og Purhus som er vores nærmeste konkurrenter point, så vi fik derfor udbygget vores forspring til 8 point.

Næste kamp som fokus er rettet imod er mod FSI. De er inde i en meget skidt periode og kæmper for at undgå nedrykning. Vi havde en svær kamp første gang vi mødte FSI, hvor vi i første halvleg var langt fra niveau men heldigvis fik ændret på det i anden halvleg. FSI har nogle rutinerede spiller som når de rammer deres topniveau er dygtige, så vi skal lukke ned for deres styrker og ellers fokusere på os selv. Vi vil gøre vores bedste og igen gå efter de 3 point.
Vi ses til kampen :)

Hilsen Kasper
 


Serie 3: 1337 - Helsted Fremad, Lørdag d. 27/9 kl. 16.00
 

Sejrsstimen fortsætter. Den netop overstående weekend gav en overbevisende sejr på hele 8-1. Vi dominerede hele kampen og var klart bedst. Næste kamp som fokus er på er mod 1337.  Det er en meget svær kamp, det er det eneste hold som vi har smidt point til, de er altid meget motiveret for at møde os og forholdene er formentlig ikke til vores fordel med en svær bane. Så vi skal være klar fra start og forsøge at spille vores spil, men være klar på at kæmpe for sejren hvis spillet ikke fungerer. Og det vil vi være, for vi vil have revanche fri sidste kamp hvor vi ikke leverede det bedste vi kunne.

Vi vil arbejde for sejren, både for vores egen skyld og alle jer der har støttet holdet indtil nu.

Ses til kamp

Hilsen Kasper
 


Serie 3: Helsted Fremad - Hornbæk, Lørdag d. 20/9 kl. 13.00
 

Vi er favoritter! Vi vandt sidste lørdag 3-0 hjemme over Purhus og har dermed fået et forspring på 5 point ned til nærmeste konkurrent i kampen om oprykning. Men vi er IKKE rykket op, og det kræver stadig koncentration i hver eneste kamp fra nu af.  Selvom vi nu har en fordel ligger vores fokus stadig kun på næste kamp, som er mod Hornbæk. Det bliver en svær kamp på flere måder. Jeg havde forventet mere af dem i denne sæson, da vi også så i den første indbyrdes kamp at de er et godt hold og vi var heldige med at få sejren. Kampen bliver svær fordi de helt sikkert vil have revanche fra første kamp og de ligger samtidig og roder i bunden af rækken hvor de skal have skrabet point sammen.

Vi skal derfor være klar på at Hornbæk kommer med alt de har, og det vil vi være! Vi kræver og forventer hårdt arbejde fra alle mand, fokus på næste kamp og ikke andet.

Der var kanon opbakning til kampen mod Purhus og den håber vi fortsætter!

Ses på Helsteds stadion på lørdag :)

Hilsen Kasper
 


Serie 3: Sabur - Helsted Fremad, Søndag d. 7/9 kl. 13.00
 

Vi er nu cirka 1/3 inde i turneringen og har overstået 14 hårde dage med gode resultater og til tider gode præstationer. Vi har fået 10 point ud af 12 mulige og specielt i kampene mod Valsgaard og Kristrup har vi vist højt niveau. Desuden har vi sat os på førstepladsen og skabt et lille hul. Det håber vi at beholde når ugen er omme.

Nu har vi heldigvis en uge hvor vi kan få trænet godt og forberede os til næste kamp. Har venter Sabur som har fået en sløj start på deres sæson med 0 point. Det betyder bestemt ikke at det bliver nogen walkover og at de skal undervurderes! Sabur er et svær sted at spille, hvilket deres tætte kamp mod Hornbæk viser hvor de kun tabte 3-4, desuden har de nogle indiviualister som hvis de får tid og plads kan afgøre kampen til deres fordel. Dog skal det siges at som hold har de svagheder, får vi en god start og spiller vi op til vores bedste er jeg sikker på vi vinder kampen. Det vil vi selvfølgelig gå efter, så kom og støt os.

Mvh Kasper
 


Serie 3: Helsted Fremad - Randers 1337, torsdag d. 28/8 kl. 20.00
 Helsted Fremad - Valsgaard, fredag d. 29/8 kl. 19.00
 

Vi har lige overstået 2 kampe mod henholdsvis FSI og Kristrup. Begge kampe faldt velfortjent ud til vores fordel, da vi hjemme slog FSI 5-2 og ude fik en 4-0 sejr over Kristrup. Specielt kampen mod Kristrup giver forhåbninger om en rigtig god sæson. De har ligesom os en målsætning om at spille med i toppen og puljen, men vi dominerede kampen i alle 90 minutter og var dem totalt overlegne i alle aspekter af spillet, sejren var ikke et mål for lille.

Vi kommer derfor igen ind i en hård uge med 2 kampe fuld af selvtillid. Torsdag venter 1337 som er et hold klubben kender godt fra tidligere sæsoner, de er et fysisk stærkt hold som altid kommer med 100 % i alle nærkampe. Fredag tager vi imod Valsgaard som har fået en god start på sæsonen, de har nogle store gutter og fighter også i alle kampe.

Vi skal derfor være klar på at begge kampe kræver benhårdt arbejde, og det vil vi først og fremmest vise at vi er i stand til. Vi vil selvfølgelig stadig forsøge at presse dem aggressivt, spille bolden langs jorden og udnytte vores fart som alle er ting vi har haft succes med efter klubben rykkede op i serie 3.

I kampen mod FSI var opbakningen rigtig god og der er ved at blive skabt en fanklub som er selv Randers FC værdig :) I Kristrup var vi også stolte af den opbakning der var der, da vi havde flere tilskuere end hjemmebaneholdet. Jeg kan kun sige det for lidt, men vi er utrolig glade for alle jer der giver opbakning til klubbens hold. Vi glæder os til at se jer både torsdag og fredag.

Mvh  Kasper
 


Serie 3: Torsdag d. 21/8 kl. 19 Helsted Fremad - FSI  
 Søndag d. 24/8 kl. 13 Kristrup Boldklub - Helsted Fremad
 

Vi fik en kanon start på turneringen i en rigtig svær kamp ude mod Hornbæk. Vi vandt 3-4 med 2 mål inden for de sidste 5 minutter og med 1 rødt og 1 gult kort til Hornbæk. Vi dominerede første halvdel af første halvleg, hvorefter Hornbæk tog over. Anden halvleg var en meget lige og en god fight fra begge hold. Vi er derfor glade for, at det var os der trak det længste strå.

Denne uge står på 2 kampe mod henholdsvis FSI og Kristrup Boldklub. Begge hold har ligesom os fået en god start på turneringen, så der venter os 2 svære kampe. Vi koncentrerer os dog om 1 kamp af gangen og første kamp er torsdag hjemme mod FSI hvor vi håber at fortsætte vores flotte statestik fra foråret hvor vi vandt alle hjemmebanekampe. Vi håber I vil komme og hjælpe os så flot som I gjorde i sidste sæson, og så tage til Kristrup søndag.

Ses til to spændende kampe!

Med venlig hilsen Kasper
 


Serie 3: Hornbæk SF - Helsted Fremad, Fredag d. 8/7 kl. 19.00
 

Så ruller turneringen igen og sommerferien er vel overstået. Vi har haft en kort, men god opstart. Vi spillede træningsturnering i Hammershøj i sidste uge og leverede positive præstationer. Derudover har vi haft en lille håndfuld træninger med høj kvalitet. Spillerne virker i god form og er motiveret for at bygge videre på sidste sæsons gode præstationer. Vi starter den første kamp på fredag ude mod Hornbæk hvor vi får kamp til stregen. Vi mødte dem i Hammershøj i en kamp hvor vi dominerede, men de trak sig sejrsrigt ud af kampen. VI har derfor revanche og det er vi klar til! Vi har nogle omrokeringer i forhold til størstedelen af kampene sidste år på grund af skader og ferie, men turneringen i Hammershøj viste at bredden i truppen er god og det derfor ikke er en svækkelse. Vi glæder os sindssygt meget til at komme igang, og er spændt på at se om vi kan præstere på samme høje niveau som sidste sæson. Det vil vi ihvertfald forsøge og så bygge oven på.

Håber at i der normalt støttede os også vil bygge på så vi kan få endnu flere ud at se førsteholdsfodbold i Helsted. Vi var vildt glade over det antal der kom sidste år og vil gøre vores til at i får endnu mere lyst til at komme. Ses til kamp!
Mvh Kasper
 


Serie 3 Herrer Forår 2014 
 


Serie 3: Helsted Fremad - Kristrup Boldklub. Lørdag d. 21/6, kl. 13.00
 

Hej alle.

Nu er vi kommet til sæsonens sidste kamp. Sæsonen er gået over alt forventning, selvom den desværre ikke sluttede helt som vi ønskede. Hvis vi husker tilbage var vores første målsætning i første omgang at overleve som oprykker. Det viste sig hurtigt at vi hurtigt at vi var et af de bedre hold i puljen og målsætningen blev opfyldt hurtigt. Vores evner gav forhåbning om en mulig oprykning til serie 2 som vi derfor gik benhårdt efter. Oprykningen glippede desværre i 2. sidste runde med kun et par point. Vi vil slutte godt af og vise vi har været et af de bedste hold i puljen, og det gør vi mod Kristrup.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle dem som har været og se og støttet os til hjemmebanekampene. Der har altid været mange og det har vi været glade for. Vi håber i kommer og støtter i sidste kamp selvom der kun er æren på spil.

Ha' en god sommerferie. Vi ses på lørdag og forhåbentlig igen på den anden side af sommerferien.

Mvh Kasper
 


Serie 3: Helsted Fremad - Alliancen. Tirsdag d. 10/6, kl. 19.00
 

Så kom det første nederlag i sæsonen desværre. Vi tabte 2-0 ude mod Hammel i en meget vigtig kamp. Resultatet var i mine øjne tæt på tyveri, da de scorer 2 mål på 3 chancer hvor de 3 chancer alle var skud på kanten af feltet. Hvorimod vi producerede mellem 5-10 100 procents chancer som vi desværre ikke kunne prikke ind.

Chancen for at rykke op led et alvorligt knæk, men vi tror og håber stadigvæk på det. Første del af planen er at vi vinder på tirsdag kl. 19 hjemme mod Alliancen. Dernæst skal Hammel smide point i en svær udebanekamp mod Fårvang. Vi vil gøre alt for at vinde på tirsdag så der bliver langt maksimalt pres på Hammel, desuden vil vi også tilbage på vindersporet. Det er trods alt sjovere at være på!

Vi takker for den store opbakning der var i Hammel, og håber at se så mange igen på tirsdag.

Mvh Kasper
 


Serie 3: Hammel IF - Helsted Fremad, Fredag. 6/6 kl. 19.30
 

Sæsonen går ind i sin afgørende fase, både for de hold der ligger i bunden og de hold der ligger i toppen. Som i nok ved ligger vi i den gode ende, og har en rigtig god mulighed for at rykke op. Vi har lige haft 2 rigtig vigtige kampe. Første kamp var i torsdags mod Alliancen hvor vi hev en 3-1 sejr hjem i en kamp som vi først fik lukket i sidste minut. Sidste kamp, var lørdagens nedsabling mod Hornbæk hvor vi vandt 9-0. Selvtilliden er derfor i top, dog er fødderne plantet solidt i jorden og vi ved det kræver hårdt arbejde i de sidste 3 kampe for at nå den revurderede målsætning: OPRYKNING TIL SERIE 2!

Næste kamp er på fredag mod Hammel som udover os selv har været det hold som har vist sig mest stabil. Vi var dygtige og heldige at vinde 4-0 i den første kamp, hvor vi dog skal huske at vi var presset i en 1. halvleg der endte 0-0. Vi tager nu til Hammel og stillingen fortæller alt, vinderen bliver favorit til at rykke op. Vinderholdet kan nemlig selv kan afgøre det!

Vi vil gøre alt for at det bliver os som trækker sig sejrrigt ud af kampen. Vi håber at jer der har støttet os på hjemmebane vil bruge jeres fredag aften på en køretur og give os den fantastiske opbakning som i har leveret ind til nu.

Vi ses til kamp på Hammel stadion på fredag kl. 19.30!

Mvh Kasper
  
 


Serie 3: Alliancen - Helsted Fremad, Torsdag d. 29/5 kl. 14.00
Serie 3: Helsted Fremad - Hornbæk SF, Lørdag d. 31/5 kl. 13.00
 

Efter vores lidt utilfredsstillende kamp mod Vellev var dygtige nok til at komme tilbage på vindersporet mod Fårvang i Torsdags. I denne uge står den på 2 kampe. Den første kamp er på torsdag mod Alliancen som vi endnu ikke har mødt. De har ikke fået mange point endnu, men har leveret tætte resultater i flere af deres kampe. Desuden har de en gammel kending i Helsted Fremad i Rene Knudsen samt et par spillere som tidligere har spillet på højt niveau, så de skal bestemt ikke undervurderes.
Anden kamp er mod Hornbæk hvor vi efter min mening har spillet den klart dårligste kamp i turneringen i denne sæson. Så der har vi noget at revanchere både spillemæssigt og resultatmæssigt, selvom vi trods alt fik uafgjort.

Vi tager en kamp af gangen, men går selvfølgelig efter sejre i begge kampe! Vi håber den flotte opbakning vil fortsætte, og der vil selvfølgelig være salg af pølser og drikke til hjemmekampen Lørdag.

 

Vi har efter kampen mod Fårvang, og vores både spillemæssige og resultatmæssige indsats besluttet at vi ikke vil være tilfreds med vores oprindelige målsætning omkring at undgå nedrykning og etablere os som serie 3 hold. Vi mener at vi har vist os dygtige nok til at sigte højere, derfor vil vi gerne melde ud at den nye målsætning hedder: oprykning til serie 2. Vi ved det bliver svært og at det er nødvendigt at bygge ovenpå vores indsats indtil, men vi mener vi har en reel chance for oprykning.

 

Mvh Kasper
 


Serie 3 kamp torsdag d. 22/5 kl. 19.00 på Helsted Fremads kunstgræsbane 
Helsted Fremad - Fårvang
 

Vi er nu næsten halvvejs i vores turnering. Det er gået over alt forventning og ligger nummer 2. Vores målsætning om at undgå nedrykning er næsten i hus. En sejr torsdag over Fårvang vil praktisk sikre os overlevelse, selvom det matematisk stadig er muligt. Fårvang ligger nummer 3 i tabellen og vi kan skabe et hul ned til dem. Det er bestemt ikke en walkover, hvilket første kamp mod dem også hentyder hvor vi vandt knebent 1-0. Vi kommer dog med masser energi, da vi langt fra var tilfredse med indsatsen i sidste kamp mod Vellev som endte 2-2.

Vi vil komme med alt hvad vi har, og håber på at den fantastiske opbakning fortsætter. Ses på stadion!
 

Mvh Kasper
 


DBUs landspokal: Purhus - Helsted Fremad, tirsdag d. 6/5 kl. 19.00
Serie 3: Kristrup Boldklub - Helsted Fremad, torsdag d. 8/5 kl. 19.00
 

Efter endelig at få en hjemmekamp igen, hvor vi leverede en fantastisk kamp skal vi desværre på udebane igen. Vi slog Hammel, som vi ubesejret i deres første 4 kampe indtil de mødte os, hele 4-0 i en rigtig svær kamp hvor vi heldigvis tog det længste strå. I den kommende uge står den på 2 kampe hvor vi den første kamp skal til Purhus og deltage i DBUs landspokalturnering. Vi har erkendt at den korteste vej til Europa er igennem pokalen derfor forsøger vi nu chancen der :) Det er en god oplevelse at deltage i turneringen hvor man kan opnå nogle sjove oplevelser mod dygtige modstandere, hvis man kommer længere i turneringen. Purhus ligger også i serie 3 og har ligesom os vundet alle undtagen en som de har spillet uafgjort, og satser benhårdt på oprykning. Derfor bliver det en svær kamp, men vi vil gøre alt for at gøre klubben stolt!

Torsdag er vi tilbage i serie 3 hvor vi skal møde Kristrup som er et bundrutineret hold med en del ældre spillere der ved hvordan man opnår et resultat, derfor bliver der også kamp til stregen.

Til sidst vil vi alle omkring holdet gerne takke for den fantastiske opbakning der var mod Hammel, og vi håber at flere af jer vil tage turen til Purhus og Kristrup og støtte os der.

 

Mvh Kasper
 

 


Serie 3 kamp Lørdag d. 26/4 Kl. 13.00 på Helsted Fremads kunstgræsbane 
 Helsted Fremad IF - Hammel.
 

Endelig! Vi er tilbage på hjemmebane hvilket vi har glædet os til. Efter 2 kampe på udebane med godkendte resultater har vi fået en mere end godkendt start på serie 3 med 7 point. Vi fik desværre ikke fuldt udbytte af lørdagens kamp mod Hornbæk, men vi ramte heller ikke dagen. Vi skal også stadig huske at selvom vi har fået en meget god start, så er vi stadig oprykkere og målet er i første omgang at undgå nedrykningen.

På lørdag er vi tilbage på hjemmebane hvor vi har haft en rigtig god opbakning i kampene indtil nu, hvilket vi håber fortsætter. Modstanderen hedder Hammel som er nedrykker fra serie 2 og har fået maksimum point i deres 3 kampe. Vi vil dog gøre alt for at stoppe deres stime, og fortsætte vores med point i hver kamp og helst 3.

Vejrudsigten ser lovende ud, tænder op i grillen så der er lidt til ganen for jer der støtter os, og så vil vi gøre det bedste vi har lært i forhold til at levere en god og underholdene kamp.

 

Mvh Kasper
 


Serie 3 kamp Mandag d. 21/4 Kl. 16.00 i Hornbæk.
 Hornbæk SF - Helsted Fremad IF .
 

Sejr IGEN. VI har fået en rigtig god start på serie 3 med to sejre ud af to mulige! Vi spillede en rigtig god første halvleg mod Farsø hvor vi lukkede fuldstændig af for chancer, vi blev naturlig nervøse i kampens afslutning fordi vi ikke fik den lukket med en 2-0 scoring men klarede heldigvis frisag. Vi sigter som altid mod næste kamp som står på modstand fra Hornbæk. Det er et stabilt serie 3 hold som har fået en sejr og et nederlag. Vi håber at forlænge vores gode start og vil give 110 % for en sejr. Vi var glæde for de som tog turen til Farsø og støttede os, vi tager nu til  Hornbæk hvor vi håber at i vil komme og støtte på samme måde som på hjemmebane. Så kom til Hornbæk kl. 16 og så vil vi gøre alt for at påsken bliver sluttet godt af.
Mvh Kasper
 


Serie 3 kamp Lørdag d. 12/4 Kl. 13.30 i Fårvang.
Fårvang IF - Helsted Fremad.
 

Vi var så heldige og dygtige i sidste weekend til vores første turneringskamp i serie 3, at vi fik slettet nullet på pointtavlen, og endda på overbevisende manér. Vi vandt 5-0 over Vellev og fik dermed den bedst mulige start på sæsonen. Det lykkedes fordi vi kæmpede en hvis legemsdel ud af bukserne og var dygtigere end Vellev på næsten alle parametre. Vi prøver derfor igen og vil gøre alt for at få endnu 3 point. Vi skal møde Fårvang IF på udebane og forventer en svær kamp. Fårvang vandt ligeledes deres første kamp og samtidig kommer vi desværre væk fra vores fantastiske kunstgræsbane. Vi håber dog der er nogle som vil tage turen og støtte klubbens hold! Vi vil igen gøre alt for at gøre klubben stolt!

Mvh Kasper
 


Serie 3 kamp Lørdag d. 5/4 kl. 13.00 på Helsted Fremads kunstgræsbane 
Helsted Fremad mod Vellev.
 

Endelig har kalenderen rundet d. 1 april, hvilket betyder at turneringen starter. Alle mand har knoklet hårdt igennem hele opstarten og er helt klar. Vi har leveret både fornuftige resultater og præstationer igennem træningskampene, men det er nu det gælder.  Vi møder Vellev på hjemmebane i første kamp hvor vi satser benhårdt på point og en god start. Vi har været glade for de tilskuere som har bakket holdet op i træningskampene, og håber der kommer endnu flere nu hvor turneringen starter.

Mvh Kasper
 


Serie 3 kamp Lørdag d. 29/3 kl. 13.00 på Helsted Fremads kunstgræsbane.
 

Kom og se sidste træningskamp for klubbens serie 3 hold inden turneringsstart. Vi satser 100 % på en sejr og en flot spillet kamp mod en dygtig modstander i Århus Fremad. 
Mvh kasper
 

 


Serie 3 kamp Lørdag d. 15/3 kl. 14.00 på Helsted Fremads kunstgræsbane. 
 


 Vi har fået en god start på træningskampene og håber stimen fortsætter mod Herskind B. Vi fik aflyst sidste weekends træningskamp så kommer med masser og energi og lyst til at levere en god fodboldkamp.  
 Så kom og støt op!
Mvh kasper

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester, accepterer du vores brug af cookies.
Luk