Menu

2016

Serie 1: Helsted Fremad - Kristrup Boldklub, Lørdag d. 20/8 kl. 14.00

Så er vi kommet igang i serie 1. Efter 2 svære udebanekampe er vi endelig tilbage på hjemmebane. Vi har fået 1 point i de 2 første kamp, hvilket kun lige er godkendt. Vi fik et rigtig flot point i første kamp mod en af favoritterne i Søften, men tabte så desværre i tirsdags 2-1 mod Hadsund i en kamp hvor vi ikke rammer niveau. Men nu skal vi til at vise den grønne farve frem på Quickpot Park Helsted og vi vil rigtig god have 3 point til klubben. Vi møder dog Kristrup som har fået en flot start. Det er et hold som vi har et fint kendskab til og vi ved at vi kan slå dem hvis vi rammer vores niveau. I serie 1 er alle hold dog gode, så Kristrup skal bestemt ikke undervurderes og de vil helt sikkert tro på deres chance.

Men vi glæder os til første hjemmebanekamp i serie 1 og håber i vil dukke op og støtte os som i plejer.

Vi ses på stadion 

Hilsen Kasper

Serie 1: Helsted Fremad - Kristrup Boldklub, Lørdag d. 20/8 kl. 14

Så er vi kommet igang i serie 1. Efter 2 svære udebanekampe er vi endelig tilbage på hjemmebane. Vi har fået 1 point i de 2 første kamp, hvilket kun lige er godkendt. Vi fik et rigtig flot point i første kamp mod en af favoritterne i Søften, men tabte så desværre i tirsdags 2-1 mod Hadsund i en kamp hvor vi ikke rammer niveau. Men nu skal vi til at vise den grønne farve frem på Quickpot Park Helsted og vi vil rigtig god have 3 point til klubben. Vi møder dog Kristrup som har fået en flot start. Det er et hold som vi har et fint kendskab til og vi ved at vi kan slå dem hvis vi rammer vores niveau. I serie 1 er alle hold dog gode, så Kristrup skal bestemt ikke undervurderes og de vil helt sikkert tro på deres chance.

Men vi glæder os til første hjemmebanekamp i serie 1 og håber i vil dukke op og støtte os som i plejer.

Vi ses på stadion 

Hilsen Kasper

Serie 2 Forår 2016 

Serie 2: Auning IF - Helsted Fremad, lørdag d. 18/6 kl. 13.30

Så skete det endeligt! Vi er for første gang i klubbens historie i serie 1. Det glippede desværre sidste år til Helsteddagene, men i år lykkedes det. Det er kæmpe stort for spillerne og os trænere. Vi har kun turde drømme om at gøre det foran alle jer der har været så gode til at støtte os i de andre kampe. Vi kæmper hele tiden for at gøre folk i og omkring klubben stolt.
Vi vandt fortjent 5-2 og at det så var over Randers Freja gjorde bestemt ikke glæden mindre. Vi spillede periodevis fantastisk i første halvleg hvor vi var foran 4-0 da vi gik til pause. Næste kamp, og forhåbentlig sidste kamp i serie 2, bliver mod Auning på udebane. Auning har haft en svingende sæson, men har vist et højt topniveau. Så vi skal være klar og bevise at vi har fortjent oprykningen, desuden har Auning revanche fra første kamp som vi vandt 7-2. Vi håber at i kommer og støtter i sæsonens sidste kamp, så vil vi gøre vores til at slutte godt af!

Vi er ved at være på omgangshøjde med de 4 store klubber i Randers (DB, Vorup, Kristrup og Hornbæk), men vi stopper ikke her. Vi vil kæmpe med alt hvad vi har for som minimum at blive i serie 1 og så udvikle os yderligere der fra. Klubben og holdet har et kæmpe potentiale og vi vil gøre vores for at det bliver udfoldet. Men først skal kampen mod Auning spilles med både en flot præstation og et godt resultat.

Vi ses i Auning på lørdag :)

Hilsen Kasper

Serie 2: Helsted Fremad - Randers Freja , fredag d. 10/6 kl. 19.00

Feed fredag, Helsteddage, fodbold og godt vejr! Det er alle ting der hører sammen når vi skal spille mod Randers Freja på fredag. Vi bliver rigtig glade hvis i dukker op og støtter os. Hvis i er tvivl om i skal komme eller ej, så tjek tabellen og se hvad der er på spil. Der er ingen grund til at pakke det ind, med en sejr over Randers Freja rykker vi op i serie 1.
Vi har klaret de 2 første finaler rigtig flot og spillerne har gjort sig fortjent gennem deres præstation til at få 2 sejre. Vi håber at kunne gøre arbejdet færdigt og vinde den næste finale også. For at vi kan det skal vi levere på samme niveau som i de 2 sidste kampe og så lige lidt mere end det. Randers Freja er et rigtig godt hold, og i den første kamp spillede vi 3-3 i en meget tæt kamp, hvilket ikke vil blive anderledes fredag. Så kom og støt os, og vi vil gøre alt for at levere en god præstation og give klubben den sejr!

Hvis man ikke kan få nok fodbold er der landspokalkamp hvor klubben er gået videre og skal møde serie 1 holdet, Søften. Den kamp finder sted tirsdag d. 7/6 kl. 19 i Helsted.

Så kom og støt klubben til Helsteddagene og feed fredag, samt klubbens første hold og lad os sammen gøre det til en historisk dag i Helsted!

Hilsen Kasper

 

Serie 2: Hornslet IF - Helsted Fremad, fredag d. 3/6 kl. 19.00

Grenåkampen i lørdags gik over al forventning! Der var optakt i klubhuset for de fremmødte hvor der blev serveret en bid mad, og hvor de deltagende havde en hyggelig middag, og så stod den ellers på en fantastisk præstation med en MEGET fortjent 6-1 sejr over Grenå. Grenå var med i kampen i det første kvarter af anden halvleg, ellers stod der Helsted på kampen! Og så er det jo en sjov dag at være på stadion :) Næste kamp er fredag mod Hornslet, tag et kig på stillingen og se vigtigheden af kampen. Der bliver tryg på. Kampen har stor betydning for de resterende kampe i puljen. Desuden har Hornslet revanche til gode fra første indbyrdes kamp. Hornslet er et rigtig godt hold med flere gode individualister. Så vi skal præstere det bedste vi kan for at få 3 point med hjem. Vi håber derfor i kommer til Hornslet for, at bruge en aften i det gode vejr på at støtte de lokale drenge.

Det er nummer 2 finale ud af 4 og vi håber at den ender lige så godt som den første finale! Vi ses i Hornslet 

Hilsen Kasper

 

Serie 2: Midtdjurs - Helsted: Lørdag d. 21/5 kl. 13.30

Vi formåede desværre ikke at tilbageerobre førstepladsen i puljen, da det kun blev til uafgjort mod Kolind. Vores forsvarsspil i kampen kostede desværre sejren, da vi i de defensive faser af spillet ikke var dygtige nok. Vi kom bagud 4-2, men viste fantastisk moral og skabte mange chancer, og kom flot tilbage. Vi skal tage det positive med fra kampen mod Kolind og viser vi samme moral og skaber samme antal af chancer skal vi nok få en sejr mod Midtdjurs. Midtdjurs er dog et godt hold og det er desværre endnu ikke lykkedes at få point i Midtdjurs, men vi vil give alt hvad vi har for at det lykkedes.

God weekend til jer alle, håber vi ses i Midtdjurs 

Hilsen Kasper

Serie 2: Helsted Fremad - Kolind/Perstrup, tirsdag d.17/5 kl. 19:00

Vi havde desværre en lidt blandet kristi himmelfarts ferie. Vi havde en fantastisk kamp mod Auning på hjemmebane, hvor vi fortjent vandt 7-2, i en kamp med fantastisk vejr og en rigtig god opbakning fra jer tilskuere. Det var en fornøjelse! Lige så glade vi var efter den kamp, lige så sure, skuffede og frustrerede var vi efter lørdagens kamp på udebane mod Vejlby. Her tabte vi desværre fortjent 2-1, dog kunne vi med held og dommertække godt have stjålet 1 point. Vi løfter i flok og var alle ansvarlige for det nederlag, så vi er klar til at revanchere vores indsats i næste kamp mod Kolind. Med lidt hjælp fra jer og en bedre indstilling skal vi nok lykkedes med at få en god præstation og en sejr. Kolind har ikke haft den sæson som de og egentlig også mange af os andre forventede. Men vi må ikke tage for let på det og skal yde vores bedste. En lille detalje er også at vi kan generobre førstepladsen med en sejr! Ses på stadion :)

Hilsen Kasper

Serie 2: Helsted Fremad - Auning, torsdag d. 5/5 kl. 14 & Vejlby - Helsted Fremad lørdag d. 7/5 kl. 13.00

Vi havde kamp i weekenden mod Randers Freja og der var flot opbakning på udebane, det er vi rigtig glade for! Desværre manglede vi lidt skarphed så vi kun fik uafgjort. Isoleret set er uafgjort på udebane mod Freja et godkendt resultat da det formentlig er et af de hold som vi formentlig skal kæmpe med om topplaceringerne. Vi er desuden stadig nr 1 og der vil vi rigtig gerne blive når denne uge er omme. Vi har 2 kampe på 3 dage i kristi himmelfarts ferien og her vil 6 point lune rigtig meget. Det går vi selvfølgelig benhårdt efter og første kamp er på hjemmebane torsdag, her vil der være rigtig godt vejr samt tændt op i grillen. Vi lover en god kamp mod Auning som efter en sløv start er kommet flot igang. Efterfølgende skal vi lørdag til Vejlby som har haft en rigtig svær start på første halvdel af turneingen, men de vil bestemt ikke blive undervurderet. 

Vi håber i kommer for at støtte os torsdag, og så skal vi nok gøre vores så vi får 3 point ud af begge kampe!

 Rigtig god ferie til alle, vi ses på stadion :)

 Mvh Kasper

Serie 2: Randers Freja - Helsted Fremad, fredag d. 29/4 kl. 19.00

Vi slap lige igennem nåleøjet mod Hornslet og fik de 3 point til sidst i kampen. Det var en forfærdelig kamp som træner at overvære. Vi spiller en godkendt første halvleg og er i fin kontrol hvor vi kommer fortjent foran. Så vi går ind til anden halvleg med en fornemmelse om at vi bare lige skal ligge et par procenter på og så score det mål som vi lukke kampen. Sådan gik det ikke! 5 minutter inden i var vi bagud 2-1, heldigivs kommer vi stærkt igen og udligner 10 minutter efter, men pludselig står der 3-2 til Hornslet. Alle 3 mål var fejl af os. Vi satser derfor alt hvad vi har og heldigvis giver det pote og vi får scoret de 2 mål der skal til for at få sejren. Vi vi skal forsøge at tage det positive med fra kampen at vi viser god moral, at vi kan score 4 mål på en dårlig dag og vi erobrer førstepladsen i puljen.

Næste kamp kamp hedder med Randers Freja og det er som de andre kampe en ekstrem vigtig kamp. Vi vil rigtig gerne beholde førstepladsen og udbygge føringen, for at gøre det skal der en sejr på 3 point til. Randers er et rigtig godt hold med masser af gode individuelle spillere så vi får kamp til stregen. Vi skal forbedre vores seneste 2 præstationer selvom de har ført til sejre og så undgå de personlige fejl vi har lavet. Og så skal vi kæmpe en hvis legemsdel ud af buskerne! Vi håber at i og med vi spiller så tæt på hjemmebane at så mange af jer som muligt vil komme og støtte os! Vi vil overtage Randers Freja! Så kom og støt os i denne ekstremt vigtige kamp, vi glæder os ihvertfald rigtig meget og håber at se så mange af jer som muligt.

Mvh Kasper

Serie 2: Helsted Fremad - Hornslet IF, lørdag d. 23/4 kl 14.0

Vi kom godt igennem weekenden med en flot 3-2 sejr på udebane mod et god Grenå hold. Vi vandt fortjent i en svær og tæt kamp, Grenå havde rigtig mange tekniske dygtige spillere og er vant til det høje niveau fra serie 1 som nedrykker. Det var en ekstrem vigtig sejr for udover at det er godt for moralen at vinde sådan en kamp, så betød det også at vi beholdt kontakten med Randers Freja som vandt på udebane mod Hornslet.

Nu er det vores tur til at møde Hornslet og der venter os igen en svær kamp. De har fået en rigtig god start på serie 2 på trods af nederlaget til Freja og er et rigtig godt homogent hold med mange gode unge spillere. Men på hjemmebane med jeres opbakning plejer vi at kunne klare de fleste hold. Vi skal ud at arbejde stenhårdt og bevare roen og så skal vi nok få et godt resultat!

Vi håber at vi ses på stadion :)

Hilsen Kasper

 Serie 2: Grenå IF - Helsted Fremad, søndag d. 17/4 kl. 13.00

 Vi fik de 3 point som vi skulle mod Midtdjurs, og ser nu frem til 3 spændende kampe som kan være med til at definere vores sæson. Den første er de 3 kampe er mod nedrykkerne fra Grenå som har fået en pointmæssig skidt start. Vi ved dog at de er et rigtig godt hold som nok skal komme igang på et tidspunkt, vi skal bare sørge for at det ikke bliver i weekenden.

Vi stoler på os selv og vores evner så meget at vi ved vi er gode nok til at få 3 point derude. Men det kræver hårdt arbejde og at vi formår at omstille os til en græsbane som vi tidligere har haft svært ved.

Vi vil derfor blive glade hvis i kørte turen til Grenå og støttede os :)

Vi ses til kampen!

Hilsen Kasper

Helsted Fremad - Midtdjurs IF: Lørdag d. 9/4 kl. 14.15
 

Vi har nu spillet 2 kampe i turneringen og har haft en godkendt start. 4 point har fået med en sikker sejr på hjemmebane og et point på en svær udebane hvor vi ikke rigtig ramte niveauet. Nu står den på Midtdjurs på hjemmebane, og de har fået en rigtig svær start, så de har allerede ryggen mod muren. De er så til gengæld et hold der de seneste par sæsoner er kommet fra baghjul, så de skal nok komme igang vi skal bare sørge for at det ikke bliver mod et. De har et hold som fylder godt og så har de et par hurtige spillere foran.

Vi har heldigivis stadig mange valgmuligheder i spillertruppen med få skader, og det er dejlig svært at sætte hold for tiden som træner! Vi håber at i kommer talstærkt som i plejer og støtter os til kampen. Så vil vi til gengæld gøre alt hvad vi kan for at få de 3 point til klubben.

Desuden spiller serie 4 kl. 12 lige inden, så det er en god optakt til serie 2 og de vil bestemt også blive glade for den opbakning og støtte de kan få :)

Ses på stadion!

Mvh Kasper
 
 


 Vi har efterhånden fået en vane der hedder at vinde første turneringskamp og det lykkedes igen i mandags mod Vejlby IK. Vi vandt fortjent 2-0 i en kamp med masser af blæst. Vi havde på forhånd stor respekt for Vejlby, men fordi vi ramte vores niveau fik det ikke et ben til jorden. Næste kamp er mod Kolind som vi i løbet af de 2 første sæsoner i serie 2 har haft nogle rigtig spændende kampe imod. Det er hold som fortjener respekt, da de både har gode individuelle spillere og fungerer som et hold. Vi skal derfor igen præstere vores bedste og det forventer vi også at gøre, men det ville være lettere hvis der kom nogen til Kolind for at støtte os. Vejret skulle efter sigende være godt og de plejer at have tændt op i grillen, så brug jeres lørdag eftermiddag på en tur til Kolind :)


 Vi ses til kamp!
 Mvh Kasper

 
Serie 2: Helsted Fremad - Vejlby IK, mandag d. 28/3 kl. 14.15

For at citere en kendt YouTubevideo, ”vi glæder os”. Vi er slidt og slæbt i hele opstarten, men nu er påsken, det gode vejr og vigtigst af alt første turneringskamp endelig kommet!

Første turneringskamp er mod Vejlby IK fra Århus, som vi har et meget begrænset kendskab til. Det eneste vi reelt ved om dem er at de er gode. Vi har haft en god opstart og har næsten alle spillere klar. Vi håber at mange af jer har lyst til at komme og støtte os, så vi kan opnå vores målsætninger. For kampen mod Vejlby er målet at spille godt og vinde kampen, og det har vi en god forventning om at det kan lade sig gøre. For sæsonen vil vi gerne være med i den gode halvdel, og det er bestemt heller ikke urealistisk hvis vi yder det bedste vi kan i alle kampene.
 Grillen er tændt og vejret er godt så der er ingen undskyldning J Vi ses på stadion!

Mvh Kasper

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester, accepterer du vores brug af cookies.
Luk