Menu

Historier

Op til sommerferien deltog 3 hold fra Helsted Fremad IF i Kerteminde Cup. U14 drenge, U13 piger og U12 piger. Resultat og spillemæssig blev det en pæn succes. Specielt U13 pigerne gjorde det rigtigt godt. De gik ubesejret igennem stævnet og tog pokalen med hjem til Quickpot Park. U14 drengene spillede sig i finalen men tabte desværre, og fik flotte sølvmedaljer. U12 pigerne tabte desværre 2 meget tætte kampe mod et rigtigt godt hold fra Marienlyst og måtte ”nøjes” med en tredje plads. Den ene tabte vi 0-1, hvor vi fik 2 mål annulleret.

Stævnet var et overnatningsstævne over 3 dage. Så med 3 hold fra Helsted så vi frem til nogle gode og hyggelige dage, hvor man også på tværs af holdene kunne være sammen. Det fik vi også på de enkelte hold, men på tværs af holdene var der ikke så meget at hente. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi i klubben prøver at arbejde lidt mere på tværs af holdene. Det kunne være nogle fælles træninger på tværs af hold, alder, køn, niveau, andre sociale arrangementer eller stævner, hvor flere hold fra klubben deltager sammen. Det tror jeg vil gavne og styrke klubben og give noget mere sammenhold.

I øvrigt har jeg med glæde noteret mig, at vi har fået et dame senior hold. Velkommen til jer. Samtidig bliver der stadig ved med at komme en masse nye pigespillere i de yngste årgange. Dejligt.

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester, accepterer du vores brug af cookies.