Menu

Til forældre

Din rolle som forældre

At du bliver tilskuer til din barns fodboldliv og en engageret "supporter" er en helt naturlig ting. Vi håber på, at du bliver en "sand supporter", der kan give holdet og dit barn den støtte de fortjener i medgang - men sandelig også i modgang!

Fodboldspillere kan lide tilskuere, der opmuntrer med POSITIVE tilråb og lignende.
De bryder sig på ingen måde om overambitiøse og urealistiske tilskuere på sidelinjen - og sådan har børn det også!

Du kan gøre meget POSITIVT - og du skal gøre det! En POSITIV adfærd fra din side er vigtig, hvis holdet skal udvikle sig den rigtige vej!

Forældrenes opbakning er meget vigtig for børns udvikling - helt generelt set - og i vores tilfælde er opbakningen vigtig for børnenes lyst til at beskæftige sig med fodboldspillet.

Tag endelig fat i trænerne ude ved banen (før/efter træningen) eller ring ...........

De 10 forældre bud

  1. Mød op til træning og kamp – dit barn sætter pris på det
  2. Forhold dig i ro på sidelinjen – lad børnene spille
  3. Ophold dig kun langs den ene sidelinje – og i god afstand til trænere og spillere
  4. Respekter trænerens beslutninger – vær positiv og støttende
  5. Respekter dommerens beslutninger - se på dommeren som en vejleder
  6. Skab god stemning ved kampene – byd fx. udeholdets forældre på kaffe
  7. Spørg om kampen var spændende og sjov – ikke om resultatet
  8. Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke
  9. Bak op om holdets og klubbens arbejde – din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn
  10. Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold - ikke dig!!

Andre forældreroller

Hjælpetræner
En hjælpetræner hjælper til en gang i mellem. Du er ikke bundet til at komme hver gang, men er der brug for en ekstra hånd kan træneren spørge om din hjælp. Sig til hvis du en gang imellem vil give en hånd med.

Generelt
Giv en hånd med til at indsamle bolde og kegler.

 

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester, accepterer du vores brug af cookies.
Luk