Denne artikel handler om Helsted Fremads tredjehold, som i skrivende stund spiller i serie 5. Tredjeholdets succes afhænger og har altid afhængt af klubbens generelle succes og dermed en opblomstring i medlemstallet som gør det muligt for klubben at stille tre hold. Men det kræver også en generel kulturændring i klubben, for i Helsted Fremad har det aldrig været en naturlig ting at have et tredjehold. Jeg ved hvad jeg taler om for jeg har været en del af stort set samtlige tredjehold i Helsted siden jeg startede i klubben tilbage i 2010. For at få den fulde forståelse for de udfordringer vi står med vil jeg starte med en kort gennemgang af de tidligere tredjehold der har været i Helsted, mens jeg har spillet her.
2011
Historien om tredjehold i Helsted startede tilbage i 2011, i foråret det år var antallet af spillere eksploderet i seniorafdelingen og der var mange spillere som måtte sidde over på andenholdet, det valgte klubben at gøre noget ved og engagerede Christian Knudsen og André Seyedi til at starte et tredjehold i efteråret til at starte i serie 6. Efteråret var fantastisk ikke nok med at vi stillede hold hver gang og havde en grundstamme på 6/7 mand, havde vi også sportslig succes og var faktisk ufattelig tæt på at rykke op men det glippede desværre i den sidste kamp.
2012
Hvad det var der gik galt hen over vinteren ved jeg ikke, men i foråret 2012 stoppede pludselig en lang række spillere og pludselig måtte vi kæmpe hver gang for at kunne stille hold. Mange afbud og skader gjorde det heller ikke nemmere for os, det var i tiden før elektronisk holdkort og vi måtte til at hente spillere ind som intet havde med klubben at gøre og som i øvrigt heller ikke altid gad ofre sig i kampene. De sportslige resultater var også elendige 4-15, 3-10 og 0-6 var bla. udfaldene og det ødelagde desværre kampgejsten for mange, vi sluttede næstsidst i puljen.
Christian og André stoppede i sommeren 2012 efter at have gjort et kæmpe stykke arbejde og der var i lang tid ingen udmelding om tredjeholdets fremtid. Jeg meldte mig frivilligt til at overtage hvervet som holdleder for et hold der nærmest var bombet tilbage til stenalderen. Vi måtte starte fra 0, stemningen var vendt de folk der havde spillet i foråret havde ikke lyst til at fortsætte og vi havde en grundstamme på 3 mand!!!!. Jeg havde ikke de samme forbindelser i klubben dengang som jeg havde nu, men takket være Kent Villadsen og KC lykkedes det os at stille hold i de tre første kampe og vi fik en god start med 2 sejre og et nederlag, den ene sejr var på 9-1, men så begyndte nedturen ellers også. Vi kunne ikke stille hold mod Ulstrup og på trods af at vi stillede hold i tre kampe i træk efterfølgende, var det en kamp hver eneste gang bare for at stille hold, KC hjalp gevaldigt til med U-17 spillere, hvilket gjorde det muligt at stille hold. Men så kom igen to kampe, hvor vi ikke stillede hold og så hjalp det lige lidt at vi smadrede Sabur med 7-1 i den sidste kamp. Vi sluttede som nummer 4, hvilket måtte siges at være godkendt på trods af at vi kun stillede hold i de 7 af kampene.
2013
Jeg havde egentlig smidt håndklædet i ringen, der var ikke opbakning til et tredjehold, da KC pludselig henvendte sig og fortalte at nogle unge drenge udefra ønskede at starte et serie 6 hold i Helsted. Han ville gerne have mig til at hjælpe dem, da de alle sammen var temmelig unge. Jeg sagde naturligvis ja til opgaven uvidende om hvad der mødte mig. Et par unge og lidt umodne drenge som egentlig gerne bare ville spille bold, men hvor temperamentet ind imellem slog gnister. Efter en skidt start med kun 3 point i de første 3 kampe vandt vi 4 kampe i træk og vi var pludselig en del af oprykningskampen. Men så gik det helt galt og vi var med til at skrive et af sorteste kapitler i klubbens historie. Ude mod Purhus gik det helt galt en håbløs dommer kombineret med en flok umodne drenge, der pludselig lod deres vrede gå ud over dommeren med de værste forskellige verbale tilsvininger, gjorde at holdet udvandrede efter at have modtaget 5 røde kort!!!. Holdet blev efterfølgende lukket. Det tog måneder at rydde op efter fadæsen i Purhus, det var personligt et stort nederlag for mig selvom jeg hverken kunne gøre fra eller til, men jeg var stadigvæk tynget af, at det var gået alvorligt ud over klubbens image ud ad til, samt naturligvis de økonomiske konsekvenser det havde fået for klubben. Men af modgang bliver man jo også klogere og ikke mindst stærkere.
2014
Efter et halvt år uden tredjehold forsøgte André i foråret at samle stumperne af det serie 6 hold, som blev lukket året før. Jeg var med i en enkelt kamp, hvor vi fik klø i det hele taget var der en lidt mere løssluppen stemning omkring tredjeholdet. Sportsligt blev det ikke den store succes holdet lukkede ned efter et halvt år, men blev erstattet af et nyt lukket hold i efteråret, som også kun holdte et halvt år.
2015
I efteråret 2015 gjorde jeg comeback i seniorafdelingen som serie 5 spiller på klubbens andethold. Der var hård konkurrence om pladserne og det var her ideen om et tredjehold opstod igen efter et års pause. Jeg sad over i den afgørende kamp mod Spentrup, hvor vi sikrede os oprykning til serie 4. Men det var jeg langt fra den eneste som gjorde. I løbet af kampen dukkede hele 10 spillere op som reelt set godt kunne have spillet kampen, derfor tænkte jeg at der ikke kunne ske noget ved at snakke med de forskellige spillere om deres fremtidsplaner. Det viste sig at langt de fleste var interesserede og jeg sagde derfor at jeg ville undersøge muligheden for et tredjehold til foråret, dog under forudsætning af at jeg ikke skulle stå alene med det. André meldte sig nok engang frivilligt til at hjælpe til som holdleder og det indledende arbejde kunne nu gå i gang.
Først undersøgte jeg mit arkiv fra tidligere tredjehold i alt spurgte jeg 30 spillere der alle havde haft en fortid i klubben. Det gav desværre kun et begrænset resultat, derudover indledte jeg et samarbejde med Benny Gjøtrup fra U-19, samt at jeg træk veksler på mit netværk med oldboysholdet, med opbakning fra KC fik vi startet projektet op. Det var vigtigt at vi lærte af tidligere fejl. Nogle af de spillere der havde afvist et comeback havde bla. brugt den manglende seriøsitet omkring tredjeholdet som deres grundlag for afslag. Derudover var det også de mange aflyste kampe og manglende kultur der skulle ændres. Jeg besluttede mig for at det ikke skulle være anderledes at spille tredjehold end andet eller førstehold i Helsted. Derfor indførte jeg en bødekasse så vi kunne få gjort op med tidligere tiders dårligdomme med spillere, der kom for sent til kamp eller måske helt udeblev!!!. Derudover skulle vi have en øl og vandkasse, samt stemme om kampens spiller netop for at styrke det sociale omkring tredjeholdet.
2016
Foråret
I første omgang var vi tilmeldt serie 6 med en målsætning der hed oprykning til serie 5, men da muligheden pludselig åbnede sig for at komme i serie 5 slog vi til og kom med i serie 5. Dermed havde vi allerede indfriet vores målsætning, som blev erstattet en ny som hed overlevelse i serie 5. Træningskampene gik lidt op og ned, vi tabte 8-0 til Randers Frejas serie 4 hold og efterfølgende begyndte de første problemer at komme. Mange afbud og skader gjorde at vi måtte melde afbud til en enkelt kamp i træningsturneringen og allerede til første turneringskamp var der problemer, udover og gøre brug at to U-17 spillere måtte vi også gøre indhug i trænerteamet, hvor både Johan og KC var med i en kamp ude mod Fjorden, hvor vi tabte klart med 6-3. Men så kom opturen, ingen afbud til de to næste kampe gav 6 point, først slog vi topholdet Purhus 1-0, hvilket var den direkte årsag til at de ikke rykkede op, dernæst fik vi det der skulle vise sig at blive en vital sejr ude i Borup mod Randers B 1337 på 4-2.
Men så kom nedturen skaderne begyndte at vælte indover første og andenholdet og derfor kunne vi ikke stille hold i to kampe i træk. Vi stod ved en skillevej enten måtte vi trække stikket helt eller også måtte vi bruge mere alternative metoder, vi valgte det sidste. Før hver kamp kontaktede jeg både dommer og træner fra det modsatte hold og forklarede dem at vi havde ulovlige spillere med, forstået på den måde at de egentlig normalt spillede på vores hold men var blevet rykket op på serie 4 holdet på grund af skader, men at intentionen ikke var at snyde men at det blot var for at stille hold. Det hjalp vi stillede hold i de resterende kampe og kunne såmænd igen stille lovligt hold i den sidste kamp. Vi overlevede lige præcis med nød og næppe med et enkelt point ned til Randers B 1337 på den forkerte side af stregen.
De mange problemer med at stille hold gjorde at jeg endnu engang havde besluttet mig for at lave et stop som holdleder. Men der gik ikke mange dage før KC igen fik mig overtalt, fordi at han lovede mig at det ville blive bedre i efteråret, han fortalte at en flok unge drenge startede et serie 6 hold i efteråret og derudover var der også kommet et par nye spillere til hen over sommeren. Så min timing for at stop kunne faktisk ikke være dårligere. Jeg sagde ja med det krav at der skulle være en bedre fordeling i forhold til ansvaret omkring serie 5, hvilket førte til at vi udvidede holdleder teamet med en ekstra mand nemlig Kristian Frank.
Efteråret
Efterårssæsonen startede noget tumultagtig, vores målsætning var i første omgang overlevelse igen, hvilket blev indfriet inden vi overhovedet kom i gang med puljen. Først trak Randers B 1337 sig fra puljen, hvilket betød at vi ikke kunne rykke ned og derfor måtte vi lave en ny målsætning en forbedring af forårets resultat. Første kamp var en bizar oplevelse da jeg ingen ide havde om hvor vi stod rent sportsligt, jeg måtte bruge en del af opvarmningen på at lærer de nye spilleres navne at kende. Den første halve time mod Råsted var noget rod og vi kom bagud 1-0, men så fik vi styr på vores spil og de viste sig at vi havde løftet vores niveau i forhold til foråret. Vi sad fuldstændig på spillet og vandt fortjent 2-1 på en scoring to minutter inde i dommerens overtid. Vi lå nu nummer 1 og det var her at drømmen om oprykning pludselig blev tændt for nu trak Hornbæk sig også, så nu var vi pludselig nede på 4 hold. Taget det i betragtning måtte vi lave om på vores målsætning som nu kom til at hedde oprykning til serie 4 og nu startede et dramatisk parløb med SMIFF og Randers KFUM om oprykning til serie 4.
Vi tabte desværre ude mod Randers KFUM i en vanvids kamp hvor vi førte 5-4 indtil 10 minutter ført tid, men tabte så 7-5. Vi stod nu over for en 6 points kamp mod SMIFF, vi skulle vinde ellers havde vi ikke mere at spille for i denne sæson. I ugen op til kampen tilbød KC at vi måtte benytte Claus Olesen og Magnus Ødum fra serie 1, da de havde brug for at komme i gang igen efter en længere skadespause, det kombineret med et hold uden de store afbud, gjorde at vi stillede med det stærkeste serie 5 hold i mands minde. Vi vandt 4-2 men havde vi scoret på vores chancer var det nok nærmere blevet 10-2. Men så skete det som helst ikke måtte ske, efter at have haft en situation, hvor jeg kunne vælge og vrage mellem hvem jeg ville have med, blev vi nu pludselig presset. Serie 1 holdet nåede op på omkring 10 skader, derudover var der også et par skader på serie 4 holdet og det gjorde at vi begyndte at få problemer. Derudover skete det groteske at Råsted ikke kunne stille hold og derfor bad om at få flyttet deres kamp mod os. Derfor endte det med at vi ikke spillede kamp i en måned og det kombineret med at vi pludselig havde de før nævnte skader samt et hav af afbud gjorde at vi for alvor var presset mod Randers KFUM bare et enkelt point i den kamp kunne være rigtig godt.
Med 3 gengangere fra SMIFF kampen fik vi en ordentlig lussing på 7-4 mod Randers KFUM og det på trods af en føring på 2-0. Efterfølgende havde vi kun to dage til at skrabe nogle folk sammen til den næste kamp ude mod Råsted. Heldigvis var der ikke nær så mange afbud så vi kunne stille i noget nær stærkeste opstilling. Alligevel gik det galt, vi startede godt og kom foran 2-0, men så stoppede vi med at spille og overlod initiativet til Råsted som lavede 3 hurtige mål og pludselig var vi bagud. Vi kom dog foran 4-3 inden pausen. I anden halvleg styrede vi fuldstændig begivenhedernes gang alligevel havde vi svært ved at omsætte vores overtag til mål og først 20 minutter før tid kom vi foran 5-3. Alt lignede en oprykningsfinale mod SMIFF, da katastrofen indtraf. En bold blev spillet i dybden og en Råstedspiller der var 5 meter offside slap igennem, det kunne alle se bortset fra kampens dommer og Råsted reducerede til 4-5. Herfra gik vi fuldstændig i sort, vi kom under et alvorligt pres og måtte også trække et gult kort 3 minutter før tid.
Det efterfølgende frispark snød vores målmand og pludselig var stillingen 5-5. Vi satte alt på et bræt vi skulle jo vinde også skete det som altid sker. Råsted fik en omstilling og på det efterfølgende hjørne kom de foran 6-5, trods en udligning dybt inde i overtiden og endnu et nærgående forsøg var sagen klar oprykningen var glippet. Jeg har sjældent oplevet et så skuffet omklædningsrum efter en fodboldkamp, men det sagde mig også noget om at det virkelig betød meget for folk at det glippede. Den sidste kamp havde vi 12 afbud så jeg måtte stille med 9 oldboysspillere!!! Det gik fint den første time men så blev vi også løbet over ende, da kræfterne slap op og vi endte med en lussing på 8-0. SMIFF kunne fejre oprykning og vi skulle forsøge at slikke de sportslige sår. Men så skete der pludselig noget 3 dage før afslutning fik vi besked om at Randers KFUM havde nedlagt protest mod SMIFF, som tilsyneladende havde brugt en ulovlig spiller. Resultatet af det blev at 0-8 blev til 3-0 og pludselig var vi nummer 2 og kunne teoretisk set måske rykke op, det viste sig dog hurtigt at vi ikke var i nærheden af de 24 oprykningsgivende 2. pladser.
Vi kunne se tilbage på et turbulent efterår der trods alt endte ud i det bedste resultat nogensinde for et tredjehold i Helsted. Samtidig kan vi konstatere at vi til samtlige kampe havde 14 mand med ud at spille, hvilket heller aldrig er sket før. Om der er en kulturændring på vej i Helsted skal jeg lade være usagt, men generelt oplever jeg at også spillere fra serie 4 og 1 i stigende grad ønsker at hjælpe når de er forhindret i at spille på deres egne hold, så meget tyder på at det går i den rigtige retning. Nu venter et stort stykke arbejde forude for intet kommer af sig selv især ikke når man er tredjevælgerne. Nu skal vi igen til at samle op på den trup vi har haft i efteråret, hvem bliver hvem prøver andre ting? Derudover skal vi have fat i de 6/7 stykker som prøvetrænede med henover efteråret om de kunne være interesseret i at være en del af vores hold i den kommende sæson. Hvis ellers ikke der bliver den store spillerflugt i vinter ser det ikke kun fornuftigt ud, men rigtig godt ud. Jeg tøver ikke med at sige at det nuværende serie 5 hold sagtens kan blive et serie 4 hold til sommer for potentialet er der. Men det er kun noget fremtiden kan vise.
På gensyn i det nye år
God jul og godt nytår ønskes i alle af René Bach
