FEJRING AF OPRYKNING TIL U15 LIGA 2

Lørdag tog Helsteds U15 Liga 3 drenge imod lokalrivalerne fra Dronningborg. Med en sejr ville vi sikre oprykning til U15 Liga 2 med to runder tilbage. De seneste kampe mod Dronningborg har givet sejre, så der skulle angribes fra start!
Kampen forløb i det store hele som planlagt. Efter et langt og massivt pres, fik hjemmeholdet i 33. minut hul på bylden og derefter var der kun spil mod et mål, hvilket kampens resultat på 6-0 med bl.a. et ægte hattrick af Oliver Kærmose, der igen fik gang i målscoringen, også indikerede.
Efterfølgende blev oprykningen fejret på behørig vis takket være en fantastisk forberedelse af spillernes forældre!
Oprykningen er kronen på værket efter en målrettet indsats siden starten i U14, hvor drengene startede i Liga 4. Det er lykkedes gennem hård træning, målrettet ønske om at blive bedre og ikke mindst et rigtigt godt socialt sammenhold på holdet! Vi er stolte af og glæder os til at kunne repræsentere Helsted i Liga 2 efter vinterpausen.
Nu skal de sidste to runder blot køres hjem med to sejre, så vi kan afslutte sæsonen med kun to mistede point og gerne en målscore på +35 mål.
Se video af holdet fejre deres oprykning lige her.
Stort tillykke til vores U15 Liga 3 drenge - stærkt gået!